Sådan siger du op

Sådan siger du op

Hvis du er beboer på et af vores kollegier, og vil opsige, skal du henvende dig til din administration.

Disse kollegier kan opsiges på mail direkte til KKIK:
Kollegiet Granbo
Husumvej 

Du skal sende en mail med dit lejemåls adresse, dato for fraflytning (d.1. eller d. 15. i en måned) samt konto nummer som depositum skal overføres til. 
Send mailen til kkik@kollegierneskontor.dk 

Dahlerup Ungdomsboliger skal opsiges hos DEAS

Øens Kollegium skal opsiges til Torben Svenningsen

For resterende kollegier, sendes opsigelsen til FA09 på fa09@fa09.dk 

Hvad betyder dit opsigelsesvarsel?

  • 1 måned: Du hæfter for leje i 1 måned fra d. 1. eller d. 15. Opsigelsen skal laves senest d. 14. eller sidste dag i en måned.
  • 3 måneder: Du hæfter for leje i 3 hele måneder fra d. 1., og opsigelsen skal ske senest sidste dag i måneden.
  • 6 uger til d. 1.: Du hæfter minimum 6 uger (42 dage) frem, altid til næste d. 1. i måneden. Hvis dag nr. 42 falder på d. 1., hæfter du for hele måneden.

Hvornår kan du fraflytte?

Du kan fraflytte d. 1. eller d. 15. i en måned, og vi gør vores bedste for at genudleje hurtigt. Opsigelser med mindre end 4 ugers varsel betyder, at du hæfter minimum 4 uger frem, til d. 1. eller d. 15., afhængigt af, hvornår vi finder en ny lejer.

For Solbakken og Sadolin Kollegiet gælder en ekstra 2-ugers periode for istandsættelse, som du betaler for, altid frem til d. 1. i en måned.

Flytteafregning sendes cirka 6-8 uger efter, vi har afsluttet lejemålet.